Demens med adfærdsforstyrrelser og psykiske symptomer

Om

BPSD er ikke en sygdom i sig selv, men en samling af adfærds- og følelsesmæssige problemer, der kan opstå hos personer med demens. Disse symptomer kan være meget forskellige og variere i sværhedsgrad. De opstår ofte i de senere stadier af demens, men kan forekomme på alle stadier og uanset hvilken type demens der er tale om.

Symptomer

Symptomerne på BPSD kan omfatte:

• Hallucinationer: At se eller høre ting, der ikke er der. Synshallucinationer er mere almindelige end hørehallucinationer.
• Vrangforestillinger: At have falske overbevisninger, som f.eks. at nogen stjæler ens ting eller at ens ægtefælle er utro.
• Aggression: At være verbalt eller fysisk aggressiv.
• Agitation: At være urolig, rastløs og hyperaktiv.
• Apati: At være ligeglad og uinteresseret i ting.
• Depression: At føle sig ked af det, håbløs og uden energi.
• Angst: At føle sig bekymret, utryg og nervøs.
• Søvnforstyrrelser: At have problemer med at sove eller sove for meget.

Behandling

Behandlingen af BPSD fokuserer først og fremmest på at finde og behandle eventuelle underliggende årsager, såsom infektioner, smerter eller bivirkninger fra medicin.

Ikke-medicinsk behandling er førstevalg og inkluderer:

• Personcentreret pleje: Tilpasset den enkeltes behov og præferencer.
• Inddragelse af pårørende: For at forstå udløsende faktorer og finde passende løsninger.
• Aktiviteter: Fysisk træning, spil, kreative projekter, etc.
• Aromaterapi, massage: For at skabe ro og velvære.
• Lysterapi og musikterapi: Kan have en positiv effekt på søvn og agitation.
• Søvnhygiejne: At skabe gode søvnrutiner.

Medicinsk behandling kan være nødvendig i nogle tilfælde, men bruges kun efter nøje overvejelse og med en plan for opfølgning. Medicin kan omfatte:

• Demensmedicin: Kan være relevant for personer med Alzheimers sygdom, Lewy body demens eller demens ved Parkinsons sygdom.
• Antidepressiva: Kan anvendes ved depression.
• Antipsykotika: Bruges kun i begrænsede tilfælde og under nøje overvågning på grund af risiko for alvorlige bivirkninger. Anvendelse af antipsykotika bør ske i samarbejde med en specialist.
• Benzodiazepiner: Bruges kun i meget begrænsede tilfælde og kortvarigt på grund af risiko for bivirkninger.

Det er vigtigt at huske, at behandlingen skal tilpasses den enkelte person, og at en løbende evaluering af behandlingen er nødvendig. Ved svær forpinthed eller fare for sig selv eller andre, skal man kontakte en specialist, typisk en ældrepsykiater.