Epilepsi

Om

Epilepsi er en hjernesygdom, der forårsager gentagne anfald. Anfaldene skyldes unormal elektrisk aktivitet i hjernen. Der findes mange forskellige typer af epilepsi, og anfaldene kan se meget forskellige ud. Nogle mennesker med epilepsi har kun få anfald i deres liv, mens andre har anfald regelmæssigt.

Symptomer

Symptomerne på et epileptisk anfald afhænger af typen af anfald. Nogle almindelige symptomer inkluderer:

• Generaliserede tonisk-kloniske anfald (GTK-anfald): Pludseligt bevidsthedstab, fald, stive muskler (toniske kramper), efterfulgt af rykvise bevægelser (kloniske kramper). Tungebid og inkontinens kan forekomme. Anfaldet varer typisk 1-3 minutter. Efterfølgende kan man være desorienteret og træt.
• Absencer: Kortvarigt bevidsthedstab uden kramper. Personen ser fjern ud, og kan stoppe op midt i en aktivitet. Varer kun få sekunder.
• Fokale anfald: Disse anfald starter i en specifik del af hjernen. Symptomerne afhænger af, hvilken del af hjernen der er påvirket. Det kan være trækninger i en kropsdel, ændringer i sanserne (f.eks. synsforstyrrelser, prikken), eller ændringer i adfærd. Bevidstheden kan være påvirket eller uændret.
• Myoklonier: Pludselige, korte muskelrykninger.
• Status epilepticus: Dette er en livstruende tilstand, hvor anfaldene varer i lang tid uden afbrydelse, eller hvor der er gentagne anfald uden at personen kommer til bevidsthed imellem.

Behandling

Behandlingen af epilepsi afhænger af typen af epilepsi og anfald. Den mest almindelige behandling er medicin (antiepileptika). Ca. halvdelen af patienterne bliver anfaldsfri med den første type medicin. Hvis medicinen ikke virker, kan man prøve andre typer medicin. I nogle tilfælde kan kirurgi, stimulatorbehandling eller diæt være en mulighed. Det er vigtigt at følge lægens anvisninger nøje og deltage aktivt i behandlingen. Hvis du oplever bivirkninger, skal du kontakte din læge.