Hjerteanfald

Om

Et akut myokardieinfarkt, også kendt som et hjerteinfarkt, opstår når blodforsyningen til en del af hjertemusklen pludselig afbrydes. Dette skyldes oftest en blodprop i en koronararterie (en arterie, der forsyner hjertet med blod). Manglen på ilt fører til vævsdød i hjertemusklen. Der findes forskellige typer af hjerteinfarkt, afhængigt af om der er ST-segment elevation på EKG (STEMI) eller ej (NSTEMI). STEMI er en mere alvorlig type, der kræver hurtig behandling.

Symptomer

De mest almindelige symptomer på et hjerteinfarkt er:

• Kraftige brystsmerter, der kan beskrives som trykkende, klemmende eller snørende.
• Smerter, der kan stråle ud til armen (oftest venstre), hals, kæbe eller ryg.
• Åndenød.
• Koldsved.
• Kvalme og opkastning.
• Svimmelhed.
• Hjertebanken.

Det er vigtigt at bemærke, at symptomerne kan variere fra person til person, og at nogle personer, især ældre eller personer med diabetes, kan opleve atypiske eller svagere symptomer. Kvinder kan også opleve forskellige symptomer end mænd.

Behandling

Behandlingen af et hjerteinfarkt afhænger af sværhedsgraden og typen af infarkt. Målet er at genoprette blodgennemstrømningen til hjertemusklen så hurtigt som muligt og begrænse skaden.

• STEMI: Behandlingen er primært primær PCI (percutan koronar intervention), hvor en ballon bruges til at åbne den tilstoppede arterie, og en stent sættes ind for at holde den åben. Hvis transporttiden til et center, der udfører PCI, er for lang, kan fibrinolyse (opløsning af blodproppen med medicin) anvendes.
• NSTEMI: Behandlingen fokuserer på at stabilisere patienten med medicin, såsom antitrombotika (blodpropforebyggende medicin) og muligvis revaskularisering (genoprettelse af blodgennemstrømning) med PCI eller bypass-operation senere.

Udover den akutte behandling er langtidsbehandling med medicin, såsom acetylsalicylsyre (blodpladehæmmer), betablokkere (regulerer hjerterytmen), statiner (sænker kolesterol), og ACE-hæmmere (regulerer blodtrykket) vigtig for at forebygge fremtidige hjerteproblemer. Livsstilsændringer, såsom rygestop, kostændringer og øget motion, er også afgørende for at forbedre prognosen.