Kramper

Om

Et krampeanfald er en pludselig og ufrivillig bevægelse eller stivhed i musklerne, som skyldes forstyrret elektrisk aktivitet i hjernen. Krampeanfald kan påvirke hele kroppen eller kun en del, for eksempel en arm. De kan opstå af mange forskellige årsager, blandt andet epilepsi, lavt blodsukker, feber hos børn eller som følge af hjerneskade. Krampeanfald kan også forveksles med andre tilstande som besvimelse eller psykiske anfald. De fleste oplever kun et enkelt anfald i livet, men nogle får gentagne anfald og kan have epilepsi.

Symptomer

• Pludselig stivhed eller rykvise bevægelser i kroppen eller dele af kroppen
• Tab af bevidsthed
• Ufrivillig vandladning eller afføring under anfaldet
• Bid i tungen
• Forvirring eller træthed efter anfaldet
• Nogle oplever en fornemmelse (aura) før anfaldet, fx mærkelig smag, lugt eller følelse
• Ved feberkramper hos børn varer anfaldet ofte kun få minutter

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen til anfaldet. Ved et enkeltstående anfald uden kendt årsag starter man som regel ikke medicinsk behandling, medmindre der er øget risiko for nye anfald. Hvis der er tale om epilepsi, kan man få medicin, der forebygger nye anfald. Ved længerevarende eller gentagne anfald kan det være nødvendigt at give akut medicin som diazepam eller midazolam. Det er vigtigt at beskytte personen under anfaldet ved at lægge noget blødt under hovedet og fjerne farlige genstande. Efter anfaldet skal personen lægges i sideleje. Man må aldrig putte noget i munden på en person under et anfald. Ved første krampeanfald eller hvis der er mistanke om alvorlig sygdom, bør man kontakte læge eller ringe 112. Børn med feberkramper skal vurderes af læge, især hvis de er under 1 år eller har langvarige/kraftige anfald. Personer med krampeanfald skal være opmærksomme på regler for kørekort og tale med deres læge om dette.