Panikangst

Om

Panikangst er en tilstand præget af pludselige og uventede anfald af intens angst (panik). Disse anfald kan vare fra få minutter til længere tid, og de efterfølges ofte af vedvarende bekymring for at få et nyt anfald. Bekymringen kan også omhandle årsagerne til eller konsekvenserne af anfaldene, og det kan føre til ændringer i adfærd, f.eks. undgåelse af situationer, hvor man frygter at få et anfald. Panikangst kan forekomme sammen med agorafobi (angst for at færdes på åbne pladser eller være væk fra hjemmet) eller social fobi.

Symptomer

Under et panikangst-anfald kan man opleve en række fysiske og psykiske symptomer. Fysiske symptomer kan omfatte hjertebanken, hurtig puls, åndenød, svimmelhed, svedtendens, rysten, brystsmerter, kvalme og følelse af at miste kontrollen. Psykiske symptomer kan omfatte intens frygt, følelse af uvirkelighed, rædsel for at dø eller blive sindssyg. Det er vigtigt at huske på, at symptomerne kan variere fra person til person, og at ikke alle oplever alle symptomer. Nogle oplever kun få symptomer, mens andre oplever mange.

Behandling

Behandlingen af panikangst afhænger af sværhedsgraden af tilstanden og den enkeltes behov. Kognitiv terapi er ofte førstevalg og er en effektiv behandlingsform, der fokuserer på at ændre de fejlagtige tanker og adfærdsmønstre, der bidrager til angsten. I nogle tilfælde kan medicin, såsom SSRI (selektive serotonin genoptagelses hæmmere), være nødvendigt for at lindre symptomerne, især i starten af behandlingen eller hvis kognitiv terapi ikke er tilstrækkelig. I sjældne tilfælde kan benzodiazepiner anvendes kortvarigt, men disse kan være vanedannende og bør kun anvendes under lægefaglig vejledning. Det er vigtigt at huske på, at behandling af panikangst ofte kræver en kombination af terapi og medicin, og at det er en proces, der kræver tid og tålmodighed.