Sonderernæring
Om
Sondeernæring er en måde at give mad og væske direkte til maven eller tarmen gennem en slange (sonde), når man ikke selv kan spise eller drikke nok. Det kan være nødvendigt efter operationer, ved sygdomme i mund, svælg eller mave-tarmkanalen, eller hvis man er meget svækket. Sondeernæring kan gives gennem næsen (nasogastrisk sonde) eller direkte gennem huden til maven eller tarmen (PEG/PEJ). Det er en sikker og effektiv metode, som hjælper kroppen med at få de nødvendige næringsstoffer og væske.
Symptomer
Man kan have brug for sondeernæring, hvis man:
- Ikke kan spise eller drikke nok selv
- Er underernæret eller i risiko for at blive det
- Har sygdomme eller skader i mund, svælg eller spiserør
- Har svært ved at synke
- Er bevidstløs eller meget svækket
- Har været igennem større operationer eller brandskader
Nogle oplever bivirkninger som kvalme, opkast, diarré eller forstoppelse. Der kan også opstå komplikationer som tilstopning af sonden eller risiko for at mad kommer i lungerne (aspiration).
Behandling
Sondeernæring tilpasses den enkeltes behov for energi og væske. Mængden og typen af ernæring vurderes ud fra vægt, sygdom og eventuelle tab af væske. Ernæringen kan gives kontinuerligt (hele døgnet) eller som måltider (bolus). Kontinuerlig tilførsel giver ofte færre bivirkninger hos meget syge. Det er vigtigt at kontrollere sondens placering og holde øje med eventuelle komplikationer. Hvis man ikke tåler mælk eller soja, findes der særlige ernæringspræparater. Ved opstart øges mængden gradvist for at undgå "refeeding syndrom" (en sjælden, men alvorlig komplikation hos svært underernærede). Personalet vil vejlede og støtte under hele forløbet.
Hyppige spørgsmål
Hvad er symptomerne på Sonderernæring?
Man kan have brug for sondeernæring, hvis man: Ikke kan spise eller drikke nok selv Er underernæret eller i risiko for at blive det Har sygdomme eller skader i mund, svælg eller spiserør Har svært ved at synke Er bevidstløs eller meget svækket Har været igennem større operationer eller brandskader Nogle oplever bivirkninger som kvalme, opkast, diarré eller forstoppelse. Der kan også opstå komplika...
Hvordan behandles Sonderernæring?
Sondeernæring tilpasses den enkeltes behov for energi og væske. Mængden og typen af ernæring vurderes ud fra vægt, sygdom og eventuelle tab af væske. Ernæringen kan gives kontinuerligt (hele døgnet) eller som måltider (bolus). Kontinuerlig tilførsel giver ofte færre bivirkninger hos meget syge. Det er vigtigt at kontrollere sondens placering og holde øje med eventuelle komplikationer. Hvis man ikk...
Hvornår skal jeg kontakte læge?
Kontakt din læge hvis du oplever vedvarende eller forværrede symptomer på Sonderernæring. Søg akut hjælp ved pludselig forværring, høj feber eller stærke smerter. SymptomTjekker kan hjælpe dig med at vurdere dine symptomer.
Kilder
- Patienthåndbogen — sundhed.dk
- Lægehåndbogen — sundhed.dk