Sygdomme i tårekirtlen og tårevejene

Om tårekanalproblemer

Tårekanalproblemer omfatter forskellige tilstande, der påvirker tårevæskens afløb fra øjet. Dette kan skyldes en blokering i tårekanalerne (tårevejsstenose), en infektion i tåresækken (dacryocystitis) eller en infektion i tårekirtlen (dacryoadenitis). Hos spædbørn er en medfødt blokering af tårekanalerne almindelig og forsvinder ofte af sig selv. Hos voksne kan blokeringer skyldes forskellige årsager, inklusive infektioner eller skader.

Symptomer

Symptomerne varierer afhængigt af den specifikke tilstand:

• Tårevejsstenose: Ofte ses øget tåreflåd (epifora), især hos spædbørn. Hos voksne kan der være en følelse af tørhed eller irritation i øjet.
• Dacryocystitis: Smerter, hævelse og rødme omkring tåresækken (ligger ved den indre øjenkrog). Der kan være pus eller tykt sekret fra øjet.
• Dacryoadenitis: Smerter, hævelse og rødme over tårekirtlen (ligger over øjet). Øjenlåget kan hæve.

Behandling

Behandlingen afhænger af den specifikke diagnose og sværhedsgrad:

• Tårevejsstenose hos spædbørn: Ofte kræves ingen behandling, da tilstanden ofte forsvinder af sig selv. Forsigtig massage af tåresækken kan anbefales.
• Tårevejsstenose hos voksne: Kan behandles med gennemskylning af tårekanalerne eller kirurgisk indgreb.
• Dacryocystitis: Behandles ofte med antibiotika (øjendråber eller tabletter). I alvorlige tilfælde kan kirurgisk drænage være nødvendigt.
• Dacryoadenitis: Behandles afhængigt af årsag. Virusinfektioner kan behandles med smertestillende medicin. Bakterielle infektioner behandles med antibiotika. I nogle tilfælde kan kirurgi være nødvendig.

I tilfælde af vedvarende tåreflåd, infektion eller mistanke om en mere alvorlig tilstand, er det vigtigt at søge lægehjælp for at få en korrekt diagnose og behandling.