Udholdenhedsidræt, hyppige problemer

Om

Udholdenhedsidræt, som for eksempel løb, cykling, roning og langrend, dyrkes af både unge og voksne. Når man træner meget og intensivt, øges risikoen for at få skader på grund af overbelastning eller andre helbredsproblemer, der opstår i forbindelse med anstrengelse. De fleste skader skyldes, at kroppen udsættes for mere belastning, end den kan nå at restituere fra. Det kan blandt andet ske, hvis man øger træningsmængden for hurtigt, ikke får nok hvile, eller hvis udstyr og teknik ikke passer til kroppen. Udholdenhedsidræt kan også give anledning til visse medicinske problemer, som for eksempel astma udløst af anstrengelse, væskemangel eller overtræning.

Symptomer

Symptomer på overbelastningsskader kan variere alt efter, hvor på kroppen skaden sidder, men typiske tegn er smerter under eller efter træning, ømhed, hævelse eller nedsat funktion. Nogle af de mest almindelige skader og symptomer er:

• Smerter foran på knæet, især ved løb, trapper eller lang tids siddende (patellofemoralt smertesyndrom)
• Smerter på ydersiden af knæet under løb eller cykling (langdistanceknæ/runners knee)
• Smerter langs skinnebenet (shin splints)
• Smerter og ømhed i akillessenen, ofte med en lille knude (akillestendinopati)
• Smerter under hælen eller i svangen, især om morgenen (hælspore/plantar fasciitis)
• Pludselige, lokale smerter i knoglerne, som kan skyldes et stressbrud
• Vejrtrækningsbesvær, hoste eller hvæsen under eller efter træning (anstrengelsesudløst astma)
• Udmattelse, nedsat præstation, humørændringer og dårlig søvn, som ikke forsvinder efter hvile (overtræningssyndrom)
• Kollaps eller svimmelhed efter langvarig anstrengelse, eventuelt med væske- eller saltubalance

Behandling

Behandlingen afhænger af typen og sværhedsgraden af skaden eller problemet, men nogle generelle principper gælder:

• Relativ hvile og tilpasning af træningsmængden er ofte nødvendigt for at give kroppen tid til at hele
• Skift til alternative træningsformer, som ikke belaster det skadede område, kan hjælpe med at holde formen
• Specifikke øvelser, udstrækning og styrketræning kan være en del af genoptræningen
• Icing (nedkøling) og smertestillende medicin som for eksempel NSAID kan lindre symptomer, men er ikke altid nødvendigt eller effektivt
• Korrigering af udstyr, sko eller teknik kan forebygge og afhjælpe skader
• Ved visse tilstande, som for eksempel stressbrud eller svære seneskader, kan det være nødvendigt med mere specialiseret behandling eller operation
• Ved anstrengelsesudløst astma kan medicin og tilpasning af opvarmning hjælpe
• Overtræningssyndrom kræver ofte længerevarende hvile og gradvis genoptagelse af træning
• For at undgå hyponatriæmi (for lavt saltindhold i blodet) bør man ikke drikke mere væske, end man har lyst til under langvarig træning

Det er vigtigt at lytte til kroppens signaler og søge læge, hvis smerter eller symptomer ikke forsvinder med hvile, eller hvis man er i tvivl om, hvordan man bedst håndterer en skade.