Vejrtrækningsbesvær hos nyfødte

Om

Vejrtrækningsbesvær hos nyfødte er en tilstand, hvor barnet har svært ved at trække vejret normalt kort tid efter fødslen. Det kan skyldes flere forskellige årsager, og det er en tilstand, der ofte ses hos nyfødte, især hvis de er født for tidligt. Overgangen fra livet i livmoderen til at skulle trække vejret selv kan være udfordrende for nogle børn, og derfor kan vejrtrækningsbesvær opstå. Tilstanden kan skyldes forbigående væske i lungerne, umodne lunger, infektioner, eller at barnet har indåndet fostervand eller mekonium (barnets første afføring). Sjældnere kan det skyldes medfødte misdannelser, hjerteproblemer eller andre sygdomme.

Symptomer

Typiske tegn på vejrtrækningsbesvær hos nyfødte er:

• Hurtig vejrtrækning (over 60 vejrtrækninger i minuttet)
• Pauser i vejrtrækningen (apnø)
• Blålig farve omkring læber og negle (cyanose)
• Lyd ved vejrtrækning, fx knirken eller pibende lyd
• Indtrækninger mellem ribbenene eller under brystkassen
• Spil af næsefløje
• Dårlig appetit eller besvær med at spise

Behandling

Behandlingen afhænger af årsagen til vejrtrækningsbesværet. Nogle børn har kun brug for let støtte og overvågning, mens andre kan have behov for mere intensiv behandling. Mulige behandlinger kan være:

• Ilt-tilskud, hvis barnet har lav iltmætning
• CPAP (en maskine, der hjælper barnet med at trække vejret)
• Medicin, fx surfaktant, hvis lungerne er umodne
• Antibiotika, hvis der er mistanke om infektion
• Sugning af luftvejene, hvis barnet har indåndet mekonium
• I sjældne tilfælde kan det være nødvendigt med dræn, hvis der er luft i lungehulen (pneumothorax)

Ofte vil barnet blive overvåget på en neonatalafdeling, indtil vejrtrækningen er stabil. De fleste børn kommer sig helt, især hvis årsagen er forbigående væske i lungerne eller lette problemer.